Bryllupskonsulenter

Anne-Mette Hal Werner

Mit drømmebryllup

Jeg har allerede fået lov at planlægge mit drømmebryllup, da jeg 1. august 2009 blev gift med min dejlige mand. Festen blev holdt i det moderne festlokale Lysthuset i Islands Brygge Kulturhus, hvorfra vores familie og venner havde en fantastisk udsigt over Københavns havn og byens ”skyline”. Vejret var med os hele dagen og den varme sommeraften blev udnyttet til fulde, da gæsterne kunne nyde festens sene timer udendørs i faklernes skær.

Farverne var lavendel lilla, blålige og cremede nuancer og vi valgte meget tidligt i forløbet et overordnet farvetema, der hed fransk vingård. På den måde var det nemt at vælge invitationer, blomster, kage og div. andre dekorationer, fordi vi hele tiden refererede til vores overordnede tema.

Længe før jeg selv skulle giftes har bryllupper været min store interesse og med en uddannelse som beklædningsdesigner er det især de fantastiske kjoler, der altid har inspireret mig. Men ikke kun beklædningen er fantastisk til et bryllup, hele tanken om at man på bryllupsdagen bliver forenet med sit livs kærlighed, er da fantastisk.

Hvis du er ligesom mig, har du tænkt over dit drømmebryllup mange gange og for at få den drøm til at gå i opfyldelse skal alle detaljer være på plads. For mig er det vigtigt at skabe et personligt univers for festen og give gæsterne en helt unik oplevelse på dagen. Dette gøres bl.a. ved at være detaljeorienteret og træffe personlige valg igennem hele planlægningforløbet. Hvis du gør det, kan det simpelthen ikke gå galt og dagen kan ikke blive andet end perfekt.

Jeg vil gøre mit allerbedste for at skabe den perfekte dag for jer.  Jeg glæder mig til at høre, hvordan netop jeres drømmebryllup skal se ud, og hjælpe jer med at få drømmen til at gå i opfyldelse.

Kærlig hilsen

Anne-Mette Werner

Maria Møller Nielsen

Mit drømmebryllup

Lilla, blå, guld og varm orange, historiske rammer, en udendørs vielse – muligvis et vinterbryllup med millioner af lys og lanterner og en rød Ferrari. Det er mit drømmebryllup. Virkeligheden er dog, at jeg er mange år fra at skulle giftes – jeg har ikke engang en kæreste – men jeg tror, at jeg som mange andre danske piger har en meget præcis visuel drøm omkring mit bryllup “to-be”, og den vil jeg ikke gå på kompromis med. Og hvorfor skulle jeg – der skal så lidt til, at det bliver fuldstændig fantastisk og ikke nødvendigvis dyrere end forestillet. Det handler om at prioritere – og prioritere rigtigt!

Jeg har for flere år siden lovet mig selv, at jeg aldrig skulle arbejde med noget som ikke tilførte mig energi – så hvorfor ikke arbejde med det jeg syntes er det mest fantastiske – bryllupper. Det er det smukkeste budskab i verdenen – at sige ja til sit livs kærlighed.

Jeg har haft interesse for branchen i mange år, og jeg vil være med til at ændre danskernes holdning til bryllupskonsulenter. Det er ikke min opgave at planlægge dit bryllup ud fra mine visioner, drømme og tidens trends. Nej, det er min opgave at guide, tolke og komme med inputs så det bryllup du drømmer om, er lige netop det bryllup du får. Du har sikkert ikke behov for en bryllupskonsulent igennem hele processen, og derfor står vi til rådighed for time vejledning som kan bruges på f.eks. budget hjælp, kjoleprøvning, temaer eller farvehjælp.

Den røde tråd og detaljen som jeg vil forvente i mit eget bryllup, er det jeg vil arbejde hårdt for at skabe i jeres bryllup – men husk det er jeres detaljer, jeres drømme. Vi glæder os blot til at guide jer på rette vej!

Kærlig hilsen

Maria Møller Nielsen


Med erfaring og uddannelse inden for event- og modebranchen tillader vi os at følge vores passion. Vi tror på, at dem der får størst succes og bliver de bedste i branchen, er dem, der brænder for deres produkt. Det gør vi i allerhøjeste grad.

Vi lader os inspirere af det amerikanske bryllupsmarked. De kan om nogen transformerer et kedeligt forsamlingshus til noget ganske unikt - vi kan det samme! Lad os sammen skabe jeres drømmebryllup uden at budgettet overskrides. Vi glæder os til at arbejde med Jer!

Matrimonio betyder ægteskab på italiensk. Vi glæder os til at hjælpe jer ind i ægteskabet med en fest lige efter jeres hjerte.